Om Con Way Furniture Transport

Historien om CON WAY


Firmaet blev startet af Ib Emil Hansen i 1970. Han havde oprindeligt en baggrund i shippingbranchen. Dengang var han direktør i Lehman, som var et af de første firmaer der brugte containere og fik agentur for containere allerede i 1967-68. Dengang var det en specialafdeling, da ikke alle havne i verden havde containerfaciliteter.

Hans nye firma, der på det tidspunkt (1971-72) hed Interfragt, byggede specialkasser til fragt af møbler med skib. Det kendskab han fik til branchen betød, at firmaet udviklede sig til generel transport af møbler. Kort tid efter skiftede selskabet navn til CON WAY (containere og vejtransport) for at få et unikt navn.

Siden er firmaet flyttet flere gange og har ligget i Brabrand, Århus Nord og Tilst før det i 2011 kom til Randers.

Firmaet har været i familiens eje indtil 1-11-2012 hvor sønnen Henrik Friis Hansen valgte at sælge sine aktier i firmaet til en mangeårig samarbejdspartner Thortrans .

I 2016 køber Con Way 50% af Nielsen Møbellogistik, som et led i dette opkøb bliver Con Way nu også dækkende i nord Norge og Sverige, hver uge sendes biler afsted med møbler. Con Way ansætter Nicolai Nielsen som sælger.

Lars Aaby som i dag er firmaets direktør, har været ansat i firmaet i over 25 år og ejer 10 % af Conway .

I årenes løb har CON WAY kørt i en lang række lande på hele kontinentet og i Skandinavien. CON WAY har i alle årene koncentreret sig om at transportere møbler, køkkener og boliginventar.

Thortrans - Truck Transport